Landbrug

Havredal Praktiske Uddannelser tilbyder en landbrugsuddannelse til unge med særlige behov. Her kan du uddanne dig til landbrugsmedhjælper.

Vi er godkendt efter lov om erhvervsuddannelser, hvorfor du kan få bevis for gennemførsel af landbrugsuddannelsens 2. grundforløb og 1. hovedforløb. Har du gennemført begge dele sammen med praktikken, vil du være faguddannet landbrugsassistent.

Når du er færdig med din uddannelse, hjælper vi dig med at få et job som landbrugsmedhjælper.

Vi har et moderne landbrug, som drives af elever og faglærere i fællesskab. Vi har 180 ha jord, som drives økologisk med en moderne maskinpark, samt en besætning på 60 sortbrogede malkekøer, 230 søer samt 15 heste. Her lærer du at arbejde praktisk med dyr, maskiner, bygninger og marker, men du kommer også i praktikforløb ved landmænd i lokalområdet.

Læs mere om

 

Den lokale undervisningsplan 

Den lokale undervisningsplan for landbrugsuddannelsen er en samlet beskrivelse af skolens grundlag, uddannelsens forløb og indhold, undervisningsmetoden og evalueringsmetoderne. Hent undervisningsplanen her.

 

Tryk på illustrationens cirkler herunder for at få uddybet landbrugsuddannelsens dele.

Landbrug Heste Landbrug