Havredal gårdbutik

Havredal Gårdbutik er etableret med tilskud under LAG-indsatsen, som har til formål at fremme job og vækstskabende erhvervsudvikling via etablering og udvikling af små og mikrovirksomheder og øget erhvervssamarbejde.
Det faldt så fint i tråd med butikkens formål; nemlig at give lokale og forbipasserende en reel mulighed for at købe friske, lokalproducerede og økologiske grøntsager, og være til inspiration for en sund ernæring. Samtidigt giver det mulighed for at beskæftige borgere på kanten af arbejdsmarkedet, og skaffe praktikpladser lokalt til unge fra Havredal Praktiske Uddannelser.

Havredal Gårdbutik er en socialøkonomisk afdeling under Havredal Praktiske Uddannelser. Butikken passes af elever fra Havredal Praktiske Uddannelser i samarbejde med skolens personale. Det giver meningsfyldt og autentisk arbejde til eleverne med mange praktiske opgaver, som bidrager til deres uddannelse.

En gang om måneden sælges der lokalproduceret økologisk okse- og svinekød fra Havredals eget landbrug. Det kan bestilles på webshoppen og afhentes direkte fra vores kølebil.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.