Stu - Lab

STU

Den Særlig Tilrettelagte Ungdomsuddannelse bliver i daglig tale omtalt som en STU. STU’en er en skræddersyet ungdomsuddannelse, der retter sig mod unge med særlige behov. Det er unge, der ikke kan følge de traditionelle og ordinære uddannelser, blandt andet fordi de har boglige- og/eller indlæringsmæssige vanskeligheder. STU-uddannelsen på Havredal Praktiske Uddannelser tilgodeser hver enkelt ung, fordi den bliver tilrettelagt individuelt efter den unges behov, kompetencer og styrker. Der er altså ikke to forløb, der er ens. Uddannelsen kan bygges op omkring flere fag og aktiviteter, som er illustreret herunder.

STU’ens målgruppe

STU’ens målgruppe er unge i alderen 16-25 år, som har særlige behov. De særlige behov skyldes ofte boglige-, indlærings- eller funktionsmæssige vanskeligheder. STU’en er derfor en god løsning til unge, der har brug for, at der bliver taget særlige hensyn til dem. STU’en kan udvikle deres kompetencer og styrker – og i sidste ende gøre dem klar til et arbejde eller en ordinær uddannelse.

Optagelse og visitering til STU’en

På Det ny Havredal synes vi, at alle unge med særlige behov skal have muligheden for at komme i et STU-forløb. Det er dog primært den unges UU-vejleder, der vurderer og tager stilling til, om den unge er i målgruppen til en STU. Er det tilfældet, laver vejlederen en uddannelsesplan og en indstilling til et STU-forløb. Indstillingen bliver efterfølgende behandlet i et visitationsudvalg i den unges handlekommune. Kommunen tager så stilling til, om den unge må bevilges et STU-forløb.

Forløb i henhold til LAB

På Havredal Praktiske Uddannelser kan man også få et forløb i henhold til reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats kapitel 14.

Dette forløb kan suppleres med støtte i henhold til Servicelovens §§ 85 eller 107.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.