Er du en kommende elev?

Uddannelse på Havredal

Når man er elev på Havredal Praktiske Uddannelser, gennemgår man et uddannelsesforløb. Dette kan ske igennem et STU forløb (som står for ”Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse”), men det kan også ske igennem et ressourceforløb, et revalideringsforløb eller igennem et udviklings- og vejledningsforløb i henhold til reglerne i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.

Der er 4 forskellige uddannelser på Havredal, og da vi altid laver individuelle forløb, er det også muligt at kombinere fag fra de forskellige uddannelser: Læs mere under Vores linjer

Hvis du er interesseret i én af de 4 uddannelser på Havredal, og du har nogle særlige vanskeligheder – fx svært ved at læse og skrive – så er Havredal måske noget for dig!

Hvis du gerne vil være elev på Havredal Praktiske Uddannelse:
1. Ring til skolen og få en tid til en rundvisning.

2. Hvis du stadig er interesseret efter rundvisningen, så aftal en uges praktik, hvor du bor og arbejder på skolen.

3. Hvis vi bliver enige og du gerne vil starte på skolen, så tag kontakt til din kommune.

Når du er elev på skolen, er skolen dit hjem. Du kan være her, når du har ferie, og du kan invitere gæster, når du har fri.

Sammen med dine kammerater skal du lave aftensmad til dig selv og dem, du bor sammen med. I skal også hjælpe hinanden med at gøre jeres hus rent.

Du skal være med til en fritidsaktivitet mindst en aften om ugen. Det kan f.eks. være fodbold, svømning, motorlære, jagt og  krea.

Hvad koster det:
Kostdelen udgør 1.000 kr. pr. måned og bodelen 1.700 kr. pr. måned (inklusiv forbrug). Der ud over skal der betales 100 kr. i depositum hver måned.​

Når du mangler et halvt år af din uddannelse skal du

  • Bestemme hvad du helst vil arbejde med.
  • Bestemme hvor du vil bo.

Vi hjælper dig med at finde et arbejdssted og en bolig, hvor du kan blive, når du er færdig med uddannelsen. 90% af alle vores elever har job, når de stopper som elev på skolen.

Denne pjece giver dig/jer lidt nyttig viden om, hvordan det er at være elev på Havredal Praktiske Uddannelser. Herudover er der en masse praktisk info, som det kan være rart at vide noget om, når man er pårørende til en elev, der går på skolen.

Hent her

Følg os på Facebook

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.